
LettErrors
dynamiske
fonte
er
mere
virkelige
end
virtuelle
Den
hollandske
designerduo
LettError
er
kendt
for
deres
digitale
random
fonte
hvor
bogstaverne
optræder
forskelligt
hver
gang
de
printes
De
to
designere
har
selv
skabt
den
software
der
ligger
bag
deres
dynamiske
fonte
og
føler
dermed
de
har
genvundet
magten
over
den
kreative
proces

Vi
tror
ikke
på
at
mennesker
er
skabt
til
at
se
på
ensrettet
renskuret
design
siger
Erik
van
Blokland
som
sammen
med
sin
partner
Just
van
Rossum
skrev
historie
med
deres
dynamiske
font
Beowolf
der
er
verdens
første
random
font
LettError
mener
at
det
er
på
tide
at
designerne
smider
standardprogrammerne
ud
og
selv
tager
magten
over
det
digitale
medie

Vi
skal
som
designere
selv
bestemme
over
formen
på
det
vi
laver
og
hvis
man
kan
programmere
har
man
meget
større
frihed
det
er
lettere
at
få
sine
ideer
ført
ud
i
livet
forklarer
Erik
van
Blokland
Pionerer
indenfor
dynamisk
typografi
LettError
er
med
deres
random
fonte
på
forkant
i
den
digitale
revolution
indenfor
typografien

Vi
ønskede
at
ændre
grundlæggende
på
den
statiske
skrift
der
har
karakteriseret
typografien
siden
Gutenberg
forklarer
Erik
van
Blokland
LettError
fik
fra
starten
positiv
respons
men
deres
tilgang
til
det
digitale
medie
har
også
fremkaldt
panderynker
i
Holland
og
andre
steder
Få
var
klar
til
at
lade
deres
design
få
et
så
dynamisk
udtryk
De
fleste
grafiske
designere
var
chokerede
og
provokerede
over
det
i
begyndelsen
Man
var
bange
for
at
miste
kontrollen
men
det
er
en
stor
misforståelse
Man
genvinder
netop
herredømmet
over
sit
arbejde
ved
selv
at
definere
sit
værktøj
mener
LettError
Softwarens
monokultur
Det
er
stadig
kun
de
færreste
designere
som
skaber
deres
egne
programmer
I
stedet
anvender
de
masseproduceret
software
som
Quark
Express
og
Photoshop
Og
ifølge
LettError
har
standardprogrammerne
alt
for
stor
indflydelse

Designere
er
lidt
dovne
og
de
nemmeste
funktioner
bliver
derfor
brugt
hele
tiden
Derfor
har
standardsoftwaren
efterhånden
fået
større
indflydelse
end
designerne
Når
alle
benytter
de
samme
værktøjer
ender
meget
design
med
at
blive
monotont
og
uniformt
Vi
er
på
vej
ind
i
softwarens
monokultur
siger
Erik
van
Blokland
Han
understreger
at
grafiske
designere
må
lære
at
skabe
deres
egen
software
hvis
deres
arbejde
stadig
skal
opfattes
som
en
ægte
kreativ
proces
Computeren
erstatter
ikke
den
kreative
proces

Bare
fordi
en
idé
ikke
kan
lade
sig
gøre
i
Quark
eller
Indesign
betyder
det
ikke
at
det
er
en
dårlig
idé
det
er
bare
en
ny
idé
siger
Erik
van
Blokland
Man
skal
tilpasse
værktøjet
til
sine
nye
ideer
og
ikke
omvendt
og
det
kan
man
gøre
ved
skabe
sin
egen
software
Erik
van
Blokland
er
ikke
nervøs
for
at
programmeringen
tager
opmærksomheden
fra
arbejdet
med
at
skabe
det
visuelle
og
æstetiske
udtryk

Typografi
og
grafisk
design
har
altid
været
afhængig
af
teknologi
Programmeringen
bør
blot
betragtes
som
en
del
af
designprocessen
Det
er
ligesom
at
skitsere
Når
softwaren
virker
behøver
man
ikke
tænke
mere
over
den
siger
Erik
van
Blokland
Den
menneskelige
dimension
LettErrors
grafik
og
typografi
er
udpræget
humoristisk
og
trækker
på
velkendte
udtryk
fra
de
analoge
medier
og
almindelig
håndskrift
og
dermed
har
de
to
designere
indført
en
meget
menneskelig
dimension
i
den
ellers
så
syntetiske
computergrafik
Fonte
som
JustLeftHand
og
ErikRightHand
der
er
baseret
på
en
scanning
af
deres
personlige
håndskrifter
og
Trixie
der
består
af
bogstaver
fra
en
udtjent
skrivemaskine
skubber
til
den
traditionelle
opfattelse
af
hvordan
fonte
skal
se
ud
De
to
designere
sætter
spørgsmål
ved
om
vi
som
mennesker
overhovedet
kan
genkende
os
selv
i
den
uniforme
og
renskurede
grafik
som
computermediet
har
givet
os
Deres
ærinde
er
derimod
at
skabe
produkter
der
bedre
afspejler
menneskets
måde
at
opfatte
omverdenen
på
Vores
hjerner
er
ikke
blot
indrettet
på
at
opfatte
simple
gentagelsesmønstre
men
også
variation
Dynamisk
variation
i
skriftdesign
er
ny
teknologi
men
den
tilføjer
netop
samtidig
en
meget
menneskelig
dimension
LettError
har
anvist
en
ny
vej
for
skriftdesign
og
spørgsmålet
er
om
der
overhovedet
er
nogen
vej
tilbage
Er
vi
på
vej
mod
en
ny
Gutenbergsk
revolution
Nørrebro
Bryghus
vandt
den
Danske
Designpris
i
kategorien
visuel
identitet
for
deres
identitetsprogram
Nørrebro
Bryghus
Identitet
Branding
Stolt
program
emmer
af
humle

Visuelt
identitetsprogram
med
nuanceret
og
velovervejet
beskrivelse
af
de
mange
elementer
lige
fra
logo
typografi
og
overordnede
grafiske
elementer
til
udformning
af
etiketter
fysisk
opstilling
af
produkter
mv

Programmet
signalerer
omhyggelighed
og
håndlavet
og
trækker
på
den
måde
en
fin
parallel
til
produktet
Designet
vidner
om
at
Bryghuset
kender
sin
målgruppe
rigtig
godt
og
taler
dens
sprog
ned
til
mindste
detalje

Et
gennemført
og
stolt
program
som
viser
en
virksomhed
der
tager
design
alvorligt

Det
arabiske
skriftsprog
i
en
moderne
verden
Arabisk
skrift
får
de
fleste
vesterlændinge
til
at
tænke
på
luftige
marmorhaller
hvor
hvidklædte
unge
mænd
udfolder
kalligrafisk
snabelskrift
og
meditative
arabesker
under
mesterens
strenge
blik
Men
i
den
digitale
tidsalder
er
virkeligheden
en
helt
anden
Læsbarhed
hurtig
tilgængelighed
og
digital
bearbejdning
er
nye
krav
som
den
traditionelle
kalligrafi
ikke
kan
leve
op
til
og
det
kniber
også
for
skriftdesignerne
Den
teknologi
de
har
til
rådighed
er
primært
beregnet
på
verdens
mest
udbredte
alfabet
det
latinske
og
i
langt
mindre
grad
den
komplekse
arabiske
skriveform
Derfor
findes
der
i
dag
relativt
få
veldesignede
arabiske
fonte
til
de
trykte
og
elektroniske
medier
Den
opfindsomhed
og
kreativitet
vi
lægger
i
udvikling
af
kommercielle
fonte
i
vesten
er
først
lige
begyndt
i
den
arabiske
verden
En
ny
start
i
Beirut
Alt
er
under
forvandling
i
det
nye
Beirut
der
i
disse
år
rejser
sig
af
de
sønderskudte
ruiner
efter
17
års
borgerkrig
Et
nyt
universitetsbyggeri
Lebanese
American
University
LAU
skyder
op
i
glas
og
stål
og
lektor
Yasmine
Taan
der
har
været
med
til
at
etablere
undervisningen
ved
afdelingen
for
grafisk
design
taler
fra
byggepladsen
over
mobiltelefonen

Den
første
store
forandring
skete
i
1992
Fra
at
vi
tidligere
var
en
ren
pigeskole
blev
vi
pludselig
et
moderne
universitet
for
begge
køn
I
1994
startede
vi
så
den
store
reform
hvor
skriftdesign
kom
ind
på
linie
med
kalligrafi
Vi
var
blandt
de
første
universiteter
der
tog
skridtet
Det
var
ikke
nogen
nem
opgave
for
der
var
stor
modstand
blandt
de
klassiske
kalligrafer
for
hvem
der
jo
er
tale
om
stor
kunst
Det
hele
var
meget
nyt
Faktisk
findes
der
slet
ikke
noget
ord
for
skriftdesign
på
arabisk
så
vi
bruger
den
engelske
betegnelse
Et
andet
stort
problem
er
at
vi
har
meget
få
redskaber
i
arabisk
skriftdesign
Den
software
vi
bruger
er
meget
mangelfuld
Eksempelvis
er
der
først
for
nylig
udviklet
Open
Type
software
hvor
brugerfladen
er
arabisk
så
vi
kan
bruge
arabiske
tastaturer
Der
findes
også
kun
én
anvendelig
lærebog
i
arabisk
skriftdesign
og
den
er
absurd
nok
kun
udgivet
på
engelsk
fortæller
Yasmine
Taan
En
gordisk
knude
i
500
år
Problemet
med
at
tilpasse
det
arabiske
alfabet
til
den
nyeste
teknologi
er
imidlertid
ikke
nyt
Det
har
stået
på
siden
bogtrykkerkunstens
opfindelse
for
500
år
siden
Ord
skrives
på
arabisk
som
sammenhængende
håndskrift
fra
højre
mod
venstre
Det
særligt
komplekse
ved
arabisk
består
i
at
bogstaverne
optræder
forskelligt
afhængigt
af
om
de
står
forrest
bagerst
eller
midt
i
ordet
Enkelte
bogstaver
bruger
små
prikker
over
eller
under
skriftlinien
ligesom
de
korte
vokaler
markeres
som
streger
sammesteds
Endelig
er
forskellen
i
bogstavstørrelsen
ret
stor
Tilsammen
danner
skriften
et
meget
detaljeret
og
varieret
billede
I
bogtrykkerkunstens
traditionelle
typografi
som
bygger
på
det
latinske
alfabet
er
afstanden
mellem
bogstaverne
og
ordene
nøje
defineret
men
det
er
netop
ikke
tilfældet
med
arabisk
For
at
undgå
at
skriften
derfor
bliver
for
kompakt
visse
steder
har
traditionelle
kalligrafer
i
århundreder
brugt
det
greb
at
skabe
luft
ved
at
strække
teksten
lidt
her
og
der
det
giver
liv
og
dynamik
i
teksten
Men
det
er
svært
at
sætte
på
formel
Mange
har
gjort
forsøg
på
at
forenkle
det
arabiske
skriftsprog
så
det
bedre
kunne
tilpasse
sig
den
gængse
teknologi
Arbejdet
på
LAU
og
de
øvrige
designskoler
i
den
arabiske
verden
bygger
bl
a
på
fonte
udviklet
mellem
1930
erne
og
1970
erne
på
The
Academy
of
the
Arabic
Language
i
Cairo
der
bl
a
gik
ud
på
at
gøre
de
arabiske
bogstaver
fritstående
ligesom
i
det
latinske
alfabet
Reformerne
var
især
beregnet
på
de
trykte
medier
men
behovet
for
nytænkning
er
ikke
blevet
mindre
i
den
digitale
tidsalder

Det
største
problem
med
de
få
fonte
vi
har
tilrådighed
på
arabisk
er
det
rent
funktionelle
deres
læsbarhed
Det
er
først
indenfor
de
sidste
par
år
at
der
er
udviklet
fonte
der
kan
reduceres
uden
at
prikker
og
vokaler
flyder
sammen
og
det
har
jo
stor
betydning
bl
a
i
undervisningssystemet
Hvordan
skal
børnene
kunne
lære
at
læse
hvis
de
ikke
kan
tyde
bogstaverne
spørger
Yasmine
Taan
De
unge
tager
ordet
Designafdelingen
på
LAU
er
i
rivende
udvikling
Nye
undervisningsmetoder
gør
det
muligt
at
arrangere
workshops
med
kræfter
udefra
og
de
studerede
udfordres
til
at
tænke
nyt
lade
sig
inspirere
af
vestlige
fonte
tingsverdnen
omkring
dem
og
ikke
mindst
skabe
fonte
der
får
én
til
at
trække
på
smilebåndet
eller
som
udfordrer
os
emotionelt
på
anden
måde

Vores
opgave
som
skriftdesignere
er
at
spejle
talesproget
og
gøre
tingene
nemmere
Skriftsproget
udvikler
sig
jo
hele
tiden
De
unge
her
i
Libanon
har
f
eks
i
deres
SMS
er
allerede
udskiftet
komplekse
bogstaver
med
noget
så
simpelt
som
et
3
tal
eller
et
7
tal
Og
der
er
jo
allerede
sket
forandringer
med
det
arabiske
alfabet
så
vi
bedre
kan
transkribere
fremmedord
Eksempelvis
er
der
indført
et
tegn
for
P
ved
at
modificere
det
arabiske
bogstav
for
B
På
arabisk
er
det
nærmeste
vi
kommer
en
P
lyd
nemlig
et
B
Men
vi
kan
jo
ikke
så
godt
skrive
Bebsi
Cola
på
reklamerne
vel
Men
en
lige
så
vigtig
opgave
for
os
er
at
skabe
oplevelse
og
kunne
levere
de
fonte
og
den
typografi
som
erhvervslivet
efterspørger
siger
Yasmine
Taan
At
libaneserne
er
særligt
godt
rustet
til
at
tackle
udfordringerne
i
en
globaliseret
verden
er
måske
ikke
så
mærkeligt
Mange
taler
både
fransk
og
engelsk
foruden
arabisk
og
libanesere
bosat
overalt
i
verden
bringer
nye
impulser
udefra
LAU
har
således
foruden
flere
afdelinger
i
Libanon
også
kontor
i
New
York
og
et
omfattende
udvekslingsprogram
Andre
designskoler
i
Libanon
er
fulgt
i
kølvandet
og
har
også
åbnet
døren
til
omverdnen

Det
jeg
er
særligt
glad
for
er
at
skriftdesign
nu
er
blevet
en
fast
del
af
det
tredie
uddannelsesår
for
alle
designere
Det
styrker
faget
og
vi
har
nu
også
mange
flere
studerende
Vi
får
også
mange
henvendelser
fra
firmaer
overalt
i
den
arabisktalende
verden
især
fra
golfstaterne
som
efterspørger
unge
skriftdesignere
Men
når
de
ringer
fra
Saudi
Arabien
så
er
det
altid
kun
mænd
de
søger
men
det
tager
vi
os
overhovedet
ikke
af
Her
i
afdelingen
er
4
ud
af
5
studerende
kvinder
og
det
gælder
også
underviserne
Vi
anbefaler
selvfølgelig
alle
vores
studerende
siger
Yasmine
Taan
Dialog
med
traditionen
Men
selv
om
udviklingen
indenfor
arabisk
skriftdesign
generelt
går
i
retning
af
forenkling
for
at
styrke
læsbarheden
så
er
den
rige
kalligrafiske
tradition
og
dens
åndelige
og
poetiske
kvaliteter
ikke
glemt
det
som
Robert
Binghurst
i
sin
Elements
of
Typographic
Style
kalder
Den
levende
talende
hånds
dans
på
en
lille
scene
Den
store
forhåbning
indenfor
arabisk
skriftdesign
ligger
nemlig
i
udviklingen
af
dynamisk
software
der
nemmere
kan
håndtere
det
komplekse
arabiske
skriftsprog
og
dermed
bliver
behovet
for
forenkling
måske
et
andet
I
det
lys
er
der
mere
end
nogensinde
brug
for
en
dialog
mellem
de
traditionelle
kunsthåndværkere
og
de
nye
skriftdesignere

Det
er
kolossalt
vigtigt
med
dialog
Vi
skriftdesignere
bliver
ofte
mødt
med
stor
skepsis
af
traditionelle
kalligrafer
For
nogle
år
siden
var
jeg
til
en
konference
her
i
Beirut
hvor
en
ung
kvindelig
skriftdesigner
fremviste
et
nyt
font
projekt
for
de
forsamlede
kalligrafiske
mestre
Forargelsen
var
stor
Ikke
kun
på
grund
af
hendes
ideer
men
fordi
en
ung
kvinde
var
fræk
nok
til
at
stille
sig
op
overfor
autoriteterne
med
et
bud
på
hvordan
man
kunne
løse
problemer
de
havde
beskæftiget
sig
med
i
mere
end
50
år
Men
heldigvis
oplever
vi
også
imødekommenhed
Vi
skriftdesignere
må
netop
ikke
glemme
den
visuelle
og
åndelige
rigdom
der
ligger
i
kalligrafien
den
er
vores
identitet
og
kultur
og
en
næsten
uudtømmelig
inspirationskilde
Typografi
og
skriftdesign
har
meget
konkrete
opgaver
de
skal
løse
kommercielle
kommunikative
og
pædagogiske
Kalligrafien
derimod
er
stor
kunst
og
den
vil
aldrig
kunne
reduceres
til
typografi
slutter
Yasmine
Taan
Elevarbejder
inspireret
af
alt
fra
dåseåbnere
til
Leonardo
da
Vinci
mberro
tripod
com
Ny
kommerciel
og
eftertænksom
arabisk
skriftdesign
arabictypedesign
com
Det
arabiske
alfabet
Det
arabiske
alfabet
består
af
17
tegn
der
sammen
med
en
række
såkaldt
diakritiske
prikker
over
og
under
skrivelinien
tilsammen
danner
alfabetets
28
bogstaver
3
af
disse
er
lange
vokaler
resten
er
konsonanter
De
korte
vokaler
optræder
som
vokalisationsstreger
enten
over
eller
under
skrivelinien
De
korte
vokaler
udelades
imidlertid
ofte
Man
skal
derfor
ofte
kende
ordet
for
at
vide
hvordan
det
skal
udtales
Arabiske
ord
skrives
sammenhængende
som
håndskrift
fra
højre
mod
venstre
Bogstaverne
optræder
i
op
til
4
varianter
eller
glyffer
afhængig
af
om
de
kommer
først
eller
sidst
i
ordet
eller
optræder
midt
i
ordet
som
ligaturer
Der
findes
ingen
versaler
i
arabisk
Bogstaverne
er
imidlertid
ikke
lige
store
Det
højeste
er
det
arabiske
A
kaldet
alef
Det
arabiske
skriftsprog
blev
udviklet
i
det
4
århundrede
Standard
Moderne
Arabisk
SMA
er
et
fælles
skrift
og
talesprog
der
benyttes
af
alle
arabisktalende
uanset
lokale
dialekter
et
lingua
franca
Det
arabiske
alfabet
bruges
imidlertid
bl
a
også
af
persisk
farsi
kurdisk
urdu
og
swahilitalende
Tidligere
blev
det
også
brugt
af
tyrkisk
og
spansktalende
Ét
har
vi
dog
tilfælles
med
arabisk
skrift
Vi
har
jo
forlængst
skiftet
det
latinske
talsystem
ud
med
det
meget
enklere
arabiske
Med
deres
tilsyneladende
ubekymrede
anarki
har
det
sprudlende
og
energiske
unge
designfirma
Spild
af
Tid
etableret
sig
på
markedet
i
ekspresfart
der
er
ingen
tid
at
spilde
Spild
af
Tid
bor
i
et
rummeligt
gammelt
baghus
på
grænsen
mellem
Østerbro
og
Nørrebro
Navnet
som
åbenbart
ikke
skræmmer
kunderne
væk
har
de
fire
designere
Rasmus
Meisler
Jakob
Thorbek
Julie
Asmussen
og
Jenz
Koudahl
taget
fra
et
tv
satireprogram
som
var
Jenz
og
Rasmus
afgangsprojekt
fra
Danmarks
Designskole

Hvorfor
Simpelthen
fordi
det
er
et
sjovt
navn
Længere
er
dén
ikke
Julie
har
dog
lige
en
tilføjelse

Måske
fordi
vi
ikke
spilder
tiden
med
noget
der
ikke
er
os
Kreative
kunder
kan
være
meget
firkantede

Kunderne
spænder
vidt
fra
Dansk
Metal
og
Finansrådet
til
sangeren
Randi
Laubek
og
børneprogrammet
SKR
L
på
DR1
Selv
mener
Spild
af
Tid
at
de
bliver
valgt
fordi
kunderne
vil
overraskes
og
have
noget
de
ikke
selv
kunne
komme
på

Imidlertid
er
det
ofte
de
ellers
lidt
konservative
kunder
som
giver
dem
mest
plads

Vi
har
kunder
der
bevæger
sig
på
den
yderste
kunstnerisk
eksperimenterende
fløj
som
kan
være
meget
fastlåste
i
deres
syn
på
hvad
de
vil
have
os
til
Derimod
er
de
mere
konservative
kunder
ofte
dem
der
giver
os
lang
snor
de
opsøger
os
netop
for
vores
sprudlende
kreativitet
siger
Julie

Men
det
er
ikke
altid
det
vilde
og
crazy
der
passer
bedst
til
opgaven
og
så
må
Spild
af
Tid
slå
bremsen
i

Vi
skulle
lave
en
lærebog
og
kunden
ønskede
noget
meget
sprælsk
det
hele
skulle
bare
hoppe
og
danse
Der
måtte
vi
holde
igen
for
ikke
at
det
hele
skulle
blive
form
uden
indhold
opgaven
handlede
jo
om
kommunikation
derfor
blev
det
løst
mere
straight
og
konservativt
siger
Rasmus
Næsten
ingen
tid
at
spilde

Julie
Jenz
Jakob
og
Rasmus
kender
hinanden
så
godt
at
de
helt
umiddelbart
ved
hvordan
opgaverne
skal
fordeles
Alle
fire
har
gennem
deres
uddannelse
på
Danmarks
Designskole
lært
om
designprocesser
og
skitsefaser
men
virkeligheden
er
sjældent
så
regelret

Selvfølgelig
har
vi
da
planer
når
vi
går
i
gang
med
en
opgave
men
de
skrider
altid
ofte
på
grund
af
kundens
planlægning
siger
Rasmus
Det
er
sjældent
at
Spild
af
Tid
oplever
en
smooth
produktion
hvor
faserne
følger
pænt
efter
hinanden
Ofte
kommer
ideer
muligheder
og
løsninger
hulter
til
bulter

Vi
er
i
stand
til
at
rykke
vildt
hurtigt
og
tit
er
det
de
hurtige
hovsa
løsninger
som
viser
sig
at
være
bedst
fortæller
Jakob

Samtidig
forsøger
de
hver
især
at
gå
enegang
ind
imellem
og
lave
noget
der
ikke
lige
er
forbundet
med
en
bestemt
opgave
eller
indtjening
udviklingsarbejde
som
senere
kan
bruges
specifikt
i
en
opgaveløsning
måske

Det
er
meget
vigtigt
for
vores
fremdrift
med
de
åndehuller
mener
Rasmus
Frie
processer

På
trods
af
eller
måske
lige
netop
på
grund
af
at
ingen
af
de
fire
designere
er
specifikt
uddannede
i
animation
er
det
dér
deres
force
ligger
De
hopper
bare
på
hovedet
ud
i
det

Folk
der
har
lært
hvordan
man
gør
har
selvfølgelig
deres
bestemte
processer
og
arbejdsgange
Vi
begrænser
os
ikke
til
en
bestemt
fastlagt
tilgang
eller
metode
Lidt
blåøjede
tænker
vi
at
selvfølgelig
kan
vi
da
dét
og
så
lærer
vi
hen
ad
vejen
hvor
meget
arbejde
det
egentlig
indebærer
og
hvordan
vi
bedst
løser
opgaverne
forklarer
Rasmus
Ligeløn
og
flad
struktur

Den
største
udfordring
for
Spild
af
Tid
er
den
for
retningsmæssige
og
administrative
del
af
arbejdet
Ingen
af
de
fire
ligger
inde
med
den
slags
erfaringer

Hvis
vi
havde
vidst
hvad
det
indebar
at
få
et
firma
til
at
køre
økonomisk
og
administrativt
havde
vi
aldrig
gjort
det
Vi
får
tit
at
vide
fra
andre
der
har
forstand
på
de
sager
at
den
måde
vi
kører
virksomheden
på
ikke
kan
lade
sig
gøre
Men
det
kan
den
altså
fastslår
Julie

Spild
af
Tid
har
en
flad
og
solidarisk
struktur
Alle
får
samme
løn
uanset
hvor
mange
penge
man
har
hevet
hjem
Og
faktisk
viser
det
sig
når
gruppen
gennemgår
fakturaer
at
alle
stort
set
står
for
den
samme
indtjening
uden
at
være
overvåget
eller
kontrolleret
Svært
med
to
kasketter

Men
det
er
heller
ikke
indenfor
det
økonomisk
administrative
område
gruppens
hjerte
ligger
og
derfor
overvejer
de
at
ansætte
en
person
med
forstand
på
dét
Arbejdsbyrden
vokser
og
de
får
flere
længerevarende
opgaver
som
kræver
større
styring

Det
kan
opleves
frustrerende
det
ene
øjeblik
at
være
kreativ
slå
ud
med
armene
og
udvikle
ideer
og
bagefter
sætte
sig
over
på
den
anden
stol
og
være
stram
i
forhold
til
planlægningen
Det
er
to
meget
forskellige
kasketter
siger
Jakob

Spild
af
Tid
har
også
måttet
sande
at
det
er
nødvendigt
med
sammenhæng
mellem
tidsforbrug
og
budget
og
at
man
nogle
gang
må
sige
nej
hvis
opgaven
ikke
hænger
sammen

I
starten
var
vi
jo
ellevilde
bare
der
var
et
par
nuller
bagved
og
vi
knoklede
vildt
meget
for
ingen
penge
Det
skulle
jo
bare
køre
Og
der
var
en
tendens
til
at
hvis
én
sad
her
en
weekend
for
at
arbejde
så
gjorde
vi
andre
det
også
griner
Julie

Uden
at
være
hellig
handler
det
om
at
udvikle
kvaliteten
i
vores
arbejde
og
ikke
om
at
blive
rigere
på
penge
Skulle
vi
blive
rigere
på
noget
skulle
det
være
mere
tid
mere
fritid
spildaftid
dk
Spild
af
Tid
Designfirmaet
Spild
af
Tid
består
af
designerne
Rasmus
Meisler
Jakob
Thorbek
Julie
Asmussen
og
Jenz
Koudahl
De
startede
tegnestuefælleskab
i
1998
og
etablerede
fælles
virksomhed
i
2000
Spild
af
Tid
der
har
specialiseret
sig
i
animationer
on
air
design
film
og
illustrationer
har
bl
a
lavet
animation
til
Dansk
Metals
kongres
2003
en
musikvideo
til
Randi
Laubek
intro
mv
til
Popstars
On
Air
webdesign
til
DR2
webdesign
og
plakater
til
modefirmaet
Baum
und
Pferd
garten
illustrationer
til
Berlingske
Tidendes
Nyhedsmagasin
T
shirts
til
Røde
Kors
og
meget
andet
Spild
af
Tid
modtog
Den
Danske
Designpris
i
2002
for
digital
kommunikation
Ung
skriftdesigner
i
fint
selskab
Frutiger
Spiekermann
Tschichold
Brody
Unger
Zapf
og
Nina
Lee
Storm
Som
den
første
dansker
har
skriftdesigner
Nina
Lee
Storm
opnået
den
særlige
høje
faglige
anerkendelse
det
er
at
få
en
skrift
optaget
i
Linotypes
skriftkatalog
Skriften
med
arbejdstitlen
Alma
er
videreudviklingen
af
et
projekt
fra
Designskolen
Kolding
hvor
Nina
Lee
Storm
i
1999
satte
sig
for
at
tegne
en
ny
skrift
til
Danmarks
Radio
Et
vellykket
projekt
der
blev
lagt
i
skuffen
efter
vurderingen
Først
da
Nina
Lee
Storm
i
2002
startede
eget
firma
kom
Alma
igen
på
tegnebordet
og
i
samarbejde
med
den
japanske
skriftdesigner
Akira
Kobayashi
type
director
hos
Linotype
blev
skriften
finjusteret
og
godkendt
og
den
pengeløse
kontrakt
underskrevet
Skriften
udgives
i
2003
men
dens
endelige
navn
er
endnu
ikke
besluttet

Jeg
er
meget
meget
glad
for
anerkendelsen
og
jeg
ser
frem
til
at
skriften
bliver
brugt
af
andre
siger
Nina
Lee
Storm
Sammen
med
sin
mand
Ludvig
Storm
driver
hun
tegnestuen
Storm
Grafisk
Design
i
Middelfart
hvor
hun
har
specialiseret
sig
i
skriftdesign
En
specialisering
der
begyndte
de
sidste
to
år
på
Designskolen
Kolding
Allerede
i
1998
1999
tegnede
hun
dér
skriften
Storm
Sans
som
kort
efter
blev
udgivet
hos
Agfa
Monotype
Nina
Lee
Storm
arbejder
i
øjeblikket
på
et
nyt
navnetræk
Royal
Danish
Air
Force
til
brug
på
luftvåbnets
nye
Herkules
transportfly
Nina
Lee
Storm
har
besluttet
at
arbejde
videre
med
denne
logotype
og
udvikle
den
til
en
egentlig
skrift
der
kan
udgives

Jeg
ved
det
er
lidt
smånørdet
at
tegne
skrifter
men
jeg
gør
det
af
lyst
